Fårets dag 8. april 2023
Vil du deltage?
Så er tiden inde til at forberede Fårets dag 2023.
Fårets dag er den tilbagevendende begivenhed påskelørdag hvert år.
Hvis du ikke kender til Fårets dag er pressemeddelelsen fra sidste år vedhæftet som oplysning og inspiration.
Har du lyst til at prøve kræfter med arrangementet, eller vil du deltage igen i år, vil vi gerne vide det senest 5. marts 2023, af hensyn til den opdaterede deltagerliste
I lighed med tidligere år laver Anne Hjelm Jensen fra Gotlænderforeningen den samlede liste over deltagende besætninger og udsender den landsdækkende pressemeddelelse. I pressemeddelelsen vil der være henvisning til de websites hvor man kan finde en oversigt over hvem der deltager. Regional presse står foreningerne selv for.
Foreningerne modtager den samlede liste når den er færdig, og listen kan så ses på vores webside.
På Dansk Fåreavls hjemmeside bliver den samlede liste ligeledes tilgængelig.
Har i behov for at se listen fra 2022, kan den rekvireres på info@sheep.dk
Vi håber at mange deltager igen i år.